Kæbelinje
En veldefineret kæbelinje giver dig en æstetisk attraktiv V-shape og samtidig er denne med til at give dig en flot profil.
I takt med at vi ældes, nedsættes kollagen- og hyaluronsyreproduktionen i vores væv samt at vi mister en del af vores fedtdepoter i vores kinder og på kindbenene. Alt dette resulterer i at huden mister sin spændstighed og elasticitet og bliver derfor mere slap langs kæbelinjen og ”hamsterposerne” opstår.
For mange kan dette virke generende og forbindes med alderdomstegn
- Behandlingstid: 45 min.
- Bedøvelse: Ingen (Kan tilbydes)
- Nedetid / Opheling: Ingen
- Resultat: Med det samme
- Holdbarhed: 8-10 mdr.
- Konsultation: Gratis
Før/efter billeder
Ofte stillede spørgsmål Nedenfor kan du læse mere om behandlingsmetoder, effekt og resultat.
Filler er en krystalklar gelé bestående af stabiliseret hyaluronsyre, der forekommer naturligt i vores bindevæv i kroppen. Hyaluronsyre er i stand til at binde væske i huden og dermed udvide vævet med en udglattende, vitaliserende effekt, samt give fylde. Der findes mange forskellige typer ikke-permanente filler. De adskiller sig ved geléens viskositet og hvorvidt, der er tilsat andet end hyaluronsyre. Jo nyere produkterne er på markedet, desto renere er de.
Filler er effektiv til at udjævne rynker, linjer, folder og kan genopbygge tabt volumen i ansigtet.
Geléen-hyaluronsyren integreres med det omgivende væv og under nedbrydningen bindes væsken til vævet hvilket giver huden ny volumen og gør den spændstig igen. Derudover stimuleres huden også til at danne mere kollagen, som medfører at rynkerne mindskes fra behandling til behandling.
Vi kan ikke behandle dig, hvis du på tidspunktet for behandling:
- Er gravid eller ammer
- Er under 18 år
- Har allergi overfor filler eller nogle af indholdsstofferne (lidokain)
- Har en aktiv infektion i huden som herpes, bumser eller sår
- Tidligere er behandlet med semipermanent eller permanent filler i samme område
- Tager visse typer antibiotika
- Er i blodfortyndende behandling
- Har en blødersygdom/hæmofili
- Har en autoimmunsygdom
- Har en kræftsygdom eller i behandling herfor
- Indtager stærkt immunhæmmende medicin
- Har forestående operation inden for de næste 4 uger
Inden du kan blive behandlet med filler, skal du først til en konsultation ved en af klinikkens kosmetiske sygeplejersker.
Her vil du blive undersøgt og få rådgivning omkring valg af behandling.
Du bliver mundtlig og skriftlig informeret om behandlingen, metoden, bivirkninger og efterforløbet.
Det er vigtigt, at du ved konsultationen oplyser os om medicinforbrug og evt. sygdomme og allergier.
Ifølge dansk lovgivning skal du have minimum 48 timers betænkningstid, inden din første behandling med filler.
Du kan dog godt lige efter konsultationen bestille tid til behandling, eller du kan kontakte os efterfølgende.
Vi anbefaler at man ikke indtager visse former for medicin og vitamin 7 dage før behandlingen. Det drejer sig om smertestillende håndkøbsmedicin, fiskeolie og naturpræparater som alle nedsætter blodets evne til at størkne. Du mindsker herved risikoen for hævelse, blå mærker og blødninger på injektionsstederne.
Der bliver taget foto af dig inden den 1. behandling
Huden desinficeres som det første og derefter injiceres filleren ind under huden i det ønskede område for at genskabe den manglende volumen.
Med en filler behandling, hvor der anvendes ikke-permanent filler kan vi markere kæbelinjen ved at lægge produktet langs kæbelinjen. Dette er med til at give et naturligt løft og kæbelinjen vil nu fremstå mere jævn og du får igen et markeret og ungdommeligt udseende.
Det er vigtigt at huske på, at behandlingen altid vil tage udgangspunkt i at opnå et naturligt resultat, som passer til din alder.
Behandlingen kræver ingen særlig forberedelse og tager cirka 30 min. afhængig af område, og resultatet ses med det samme.
I forbindelse med behandlingen kan du mærke et lille stik når nålen bryder hudbarrieren. Det vil spænde lidt når hyaluronsyren injiceres ind under huden.
Hvis du ønsker det, kan du inden behandlingen få bedøvelse på det område der skal behandles.
Efter behandlingen kan det behandlede område være hævet og øm, hvilket ofte forsvinder i løbet af nogle dage. Derudover kan du opleve rødme og blå mærker som typisk forsvinder i løbet af en uges tid.
Du skal ikke bruge make-up eller andre produkter de første 4 timer efter behandlingen, grundet infektionsrisiko.
Du bør undgå hård fysisk aktivitet 24 timer efter behandlingen, samt alkohol da der er øget risiko for blødning.profi
Undgå solen de første 48 timer efter.
Effekten ses med det samme, dog tager det 14 dage før filleren har integreret sig i vævet.
Det kan være nødvendigt med gentagne behandlinger, før du får et tilfredsstillende resultat. Der skal gå 4-8 uger mellem behandlingerne.
Resultatets holdbarhed varierer efter den enkeltes persons hudstruktur og blodcirkulation. Effekten vil normalt aftage langsomt efter 4-6 måneder i læber og efter 6 måneder i øvrige områder.
Der findes få personer, som nedbryder produktet hurtigere end andre, hvor effekten vil være kortere.
Almindelige bivirkninger:
- Hævelse og rødme
- Blå mærker
Sjældne bivirkninger og komplikationer:
- Tyndall effekt – en blålig misfarvning på hudområder
- Arvævsdannelse
- Infektion
- Herpes udbrud
- Rødme i huden (som kan vare måneder)
- Granulomer (bindevævsknuder under og i selve huden)
- Risiko for ujævnheder og asymmetri
- Risiko for migration – der kan være risiko for at produktet flytter sig i huden
- Allergisk reaktion / anafylaksi
- Iskæmi/nekrose ved intravaskulær injektion
- Hyperpigmentering
- Blindhed
- Keratoacanthomas (benign hudtumor)